Ansøgningspuljen har til formål at efteruddanne personale på delvis lukkede institutionstyper, så de er i stand til at tilbyde en intens og struktureret behandlingsindsats til den gruppe af børn og unge, som afdelingen/institutionen modtager.
Der gælder følgende tildelingskriterier for ansøgningspuljen.
1. Formål og målgruppe
Projektets ansøger, formål og målgruppe ligger inden for ansøgningspuljens ansøgerkreds, formål og målgruppe.
2. Indhold i efteruddannelsen
Projektets aktiviteter bidrager til opfyldelse af projektets forventede resultater.
Efteruddannelsesforløbet giver deltagerne viden og handlekompetencer i forhold til en eller flere af de metoder, værktøjer, regler og principper, der er beskrevet i ansøgningsvejledningen.
3. Organisering og ledelse
Projektets organisering og ledelse har sammenhæng med projektets formål, aktiviteter og forventede resultater.
4. Budget
Der er overensstemmelse mellem budgettet og aktiviteter og lign.
5. Sammenhæng
Der er sammenhæng mellem projektets formål, målgruppe, aktiviteter, tidsplan, organisering, budget mv.
Det forventes, at ansøgerne får svar på ansøgningen i november.