Formålet med puljen er dels en informationsindsats og dels kompetenceudvikling af personale. Det ene formål er en informationsindsats, som skal informere patienterne om ventetider, behandlingstilbud og behandlingskvalitet. Det andet formål er en kompetenceudvikling af det sundhedsfaglige personale på de tværfaglige smertecentre i forhold til at få øget viden om behandling af afhængighed og misbrug hos patienter med kroniske smerter, som har udviklet en afhængighed af lægeordineret medicin. Puljen kan ligeledes understøtte kompetenceudvikling i forhold til øget viden om behandling af kroniske smertepatienters afhængighed af øvrige stoffer og/eller alkohol. Som et led i puljen, kan der søges om midler til at afprøve samarbejder mellem de kommunale misbrugscentre og de tværfaglige smertecentre, samt afprøvning af nye tværsektorielle og tværfaglige samarbejder om patienter med kroniske smerter.
Puljen er målrettet de regionale og private smertecentre, der kan søge om midler fra puljen til en informationsindsats og til kompetenceudvikling af personalet samt til at afprøve samarbejder med de kommunale misbrugscentre.
Udmøntningen sker som et led i udmøntningen af sundhedspuljen til højt prioriterede indsatser på sundhedsområdet, hvor der er afsat 11,8 mio. kr. til initiativer på smerteområdet i perioden 2018-2021. Der forventes udmøntet 2,5 mio. kr. til ovenstående i 2019.
Se sundhedsstyrelsen hjemmeside.