Eurostars er et internationalt program for forskning og innovation for små og mellemstore virksomheder. Eurostars er åbent for markedsrettede udviklingsprojekter inden for alle fagretninger og temaer. Der er mulighed for at skabe et samarbejde blandt 34 Europæiske og enkelte lande uden for Europa (fx Sydkorea, Tyrkiet og Israel) og EU-Kommissionen under Horizon 2020.
Der skal mindst være to deltagere fra to forskellige Eurostars-medlemslande i et Eurostars-projekt. Mindst 50 pct. af projektet skal udføres af de deltagende forskningsintensive små og mellemstore virksomheder (SMV).
Budgettet for 2018 er på 60 mio. kr.
Tilskudsrammen hvis der kun er én dansk deltager i projektet, er den maksimale tilskudssats 300.000€ (2,25 mio.kr.). Er der to eller flere deltagere, der indgår ligeværdigt i projektet, kan tilskuddet forhøjes til 500.000€ (3,75 mio.kr.) pr. projekt. Med ligeværdig forstås, at hver af de danske parter aktivt skal bidrage til projektet med et engagement og et projektbudget, der står i rimeligt forhold til det samlede projektbudget. Ligeledes skal fordelingen af tilskuddet deles på balanceret vis imellem de danske deltagere. Ved to eller flere deltagere må en part maksimalt modtage en tilskudssats på 300.000€.
Efter modtagelsen af ansøgningerne fra Callet starter evalueringen af de ansøgte Eurostars-projekter. Processen er styret af EUREKA Sekretariatet (ESE) men forløber i tæt samarbejde med mellemslandene.
Evalueringen skal være gennemført inden for 3½ måneder. Derefter har medlemslandende den komplette ranking-liste. Når projekterne er godkendt, overtager medlemstaterne administrationen tilskudsadministrationen for deres deltagere i projekterne, men rapporterer årligt om udbetalinger til ESE.