Danske virksomheder, der er berettiget og godkendte til at søge tilskud fra Horizon Europe og Den Europæiske Forsvarsfond, kan søge EUopSTART-tilskud til at skrive deres ansøgninger til Horizon Europe og Den Europæiske Forsvarsfond. Inden for Horizon Europe kan du søge om EUopSTART-tilskud til en række delprogrammer, herunder opslag i partnerskaber og missioner. Det er en forudsætning, at det er opslag om konkurrenceudsatte midler.
Ansøgninger kan indsendes løbende og vurderes ved fire årlige cut-offs.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen behandler din ansøgning på grundlag af alt rettidigt indsendt materiale.
Ansøgningerne bliver vurderet efter følgende kriterier:
Vurderingskriterierne er grundlaget for styrelsens vurdering af ansøgningerne og afgørelse om tildeling af tilskud. På grund af konkurrencen mellem ansøgningerne er det ikke givet, at en opfyldelse af kriterierne vil føre til en bevilling. Hvis styrelsen modtager så mange ansøgninger, at de tilsammen overstiger puljens størrelse, vil der blive tildelt tilskud til de ansøgninger, som vurderes at opfylde kriterierne bedst.