For at fremme kvaliteten og udvikle samarbejdet i dansk forskning giver Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) midler til forskningsprojekter udført af flere forskere (herunder postdockandidater og ph.d.-studerende) af op til 4½ års varighed.
Et DFF-Forskningsprojekt2 (tematisk) er ofte kendetegnet ved at være et koordineret og forpligtende samarbejde om en velafgrænset, fælles problemformulering, men det kan også være et projekt formuleret af en enkelt forsker til gennemførelse i dennes forskergruppe, når der argumenteres for, at projektet er særligt ambitiøst og ressourcekrævende, og at målet ikke kan nås gennem et DFF-Forskningsprojekt1 (tematisk). Forskningsaktiviteterne skal skabe synergi mellem eventuelle delprojekter, indeholde internationalt samarbejde (hvis relevant) og være af høj international kvalitet.
Danmarks Frie Forskningsfond skal udmønte midler til tematisk forskning inden for området:
For yderligere oplysninger henvises til det gældende opslag af tematiske midler 2021.
Ansøger skal have betydelig, selvstændig forskningserfaring på højt internationalt niveau og typisk svarende til 5 år eller mere efter opnåelsen af ph.d.-grad (eller opnåelse af tilsvarende kvalifikationer). Dine hidtidige resultater vil blive vurderet i relation til dit karriereforløb og i relation til de videnskabelige udfordringer i det ansøgte projekt. Hvis du ikke er lektor eller lektorbedømt og søger midler til forskeruddannelse som en del af det samlede projekt, skal du redegøre for, hvordan vejledningen kan gennemføres, og hvordan den forskerstuderendes faglige tilknytning til projektet bliver sikret.
DFF giver bevillinger til DFF-Forskningsprojekt2 (tematisk) af op til 4½ års varighed med et budget på mellem 2.000.000 kr. og 4.300.000 kr. ekskl. overhead.
Til forskning i grøn omstilling kan DFF´s bestyrelse beslutte, at en del af de opslåede midler skal anvendes til internationalt forskningssamarbejde.
Ud over at ansøgningen skal være inden for rammerne for det søgte forskningstema, er de to væsentligste vurderingskriterier projektets kvalitet og ansøgers kvalifikationer.
Ved vurderingen lægger DFF vægt på, at de enkelte kriterier (som du kan finde uddybet i opslaget, afsnit 4) er opfyldt i videst mulig udstrækning.
For det faglige udvalg råd vil der dog altid være tale om en konkret helhedsvurdering, hvor forskellige kriterier kan være opfyldt i større eller mindre grad. Således vil ikke alle kriterier være relevante for alle ansøgninger. På grund af konkurrencen mellem ansøgninger er det ikke givet, at en opfyldelse af kriterierne vil føre til en bevilling.
DFF vil i alle tilfælde vurdere din ansøgning ud fra, om det ansøgte projekt gavner dansk forskning.
Ved ekstern bedømmelse sendes ansøgningerne til individuel ekstern bedømmelse. Hvis din ansøgning har været sendt til ekstern bedømmelse, vil du altid få den eksterne bedømmelse tilsendt til eventuel kommentering (partshøring). Eksterne bedømmelser tjener som en udvidelse af det faglige udvalg beslutningsgrundlag og er udelukkende vejledende. Det faglige udvalg træffer den endelige afgørelse på baggrund af opslagets vurderingskriterier og en prioritering af det samlede ansøgningsfelt.
Du har i e-grant blanketten mulighed for at tilkendegive, hvis der er en forsker, som du ikke ønsker anvendt ved eventuel ekstern bedømmelse af din ansøgning. Husk i givet fald at angive præcise kontaktoplysninger for vedkommende, så vedkommende entydigt kan identificeres, og kortfattet at angive grunden til, at den pågældende ikke bør bedømme din ansøgning.
Alle ansøgninger skal være uploadet i ansøgningssystemet www.e-grant.dk senest t orsdag den 3. juni 2021 kl. 12:00. Ansøgninger behandles på møder i oktober 2021, og Danmarks Frie Forskningsfond offentliggør en oversigt over de ansøgere, der har opnået bevilling ca. tre uger efter det faglige råd har truffet afgørelse.
Omtrent en uge efter udvalget har truffet beslutning, får du en kort besked om, hvorvidt du har fået en bevilling eller et afslag på ansøgningen
Det tidligste starttidspunkt for projekter er 1. januar 2022 og det seneste starttidspunkt er 1. december 2022.