Danida Business Explorer giver tilskud til danske virksomheder i forbindelse med undersøgelse af en konkret forretningsmulighed i en række udviklingslande. Projekter skal adressere lokale udviklingsbehov med fokus på at bidrage til bidrage til realisering af verdensmålene, og være i overensstemmelse med principperne i UN Global Compact og FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder.
Der er afsat 10 mio. kr. til nye projekter i 2017.
Danida Business Explorer giver tilskud til en del af den danske virksomheds omkostninger i forbindelse med en undersøgelse af potentialet i et konkret projekt. Det maksimale tilskud er 50 % af de samlede faktiske omkostninger med et maksimum på 500.000 kr. Der gives ikke tilskud til generelle markedsundersøgelser og analyser, og det forudsættes derfor, at virksomheden allerede har identificeret en konkret forretningsmulighed.
Ansøgninger vurderes ud fra følgende tre kriterier: i) ansøgerens finansielle og tekniske kapacitet samt internationale erfaring, ii) det foreslåede projekt i forhold til modtagerlandets udviklingsstrategier, hvordan projektet vil kunne bidrage til verdensmålene, samt projektets kommercielle potentiale, og iii) ansøgningens omkostningseffektivitet.
Ansøgere kan forvente svar fire uger efter ansøgningsfristen