Puljen til kapacitetsudviklingunderstøtter kapacitetsudvikling i danske civilsamfundsorganisationer (CSO’er) med humanitære eller udviklingsaktiviteter i OECD-DAC lande (Syd) og deres lokale partnerorganisationer (Syd-partnere). Puljens overordnede formål er at bidrage til at skabe innovation, læring og kapacitetsudvikling, der styrker danske CSO’er i at levere fagligt stærke og effektive indsatser samt at udøve fortalervirksomhed indenfor strategiske og aktuelle udvikling- og humanitære temaer i Syd
Puljen kan søges i grupper af min. 3 danske CSO’er der opfylder kravene til samarbejdsorganisationer for puljer og netværk og har aktiviteter i eller med Syd (herefter ansøgergruppen). Blandt disse udpeges én CSO som lead-organisationen der påtager sig det overordnede juridiske ansvar for administration og implementering.
Puljens årlige ramme er på 1,7 mio. kr.
Større bevillinger, 100.000-400.000 kr. Der er ansøgningsfrist for de større bevillinger 2 gange årligt - hhv. forår og efterår. Hvis puljens midler alle er anvendt inden efterårsrunden aflyses denne.
Mindre bevillinger, op til 50.000 kr. Der er løbende ansøgningsfrist for de mindre bevillinger. Dog lukkes der for ansøgninger, hvis puljen løber tør for midler.
Ansøgninger vurderes på følgende 4 bevillingskriterier: (1) Behov og strategisk Syd-relecans, (2) Læringsprodukt, (3) Projektdesign, og (4) Omkostningseffektivitet.
Nærmere information kan findes her: https://globaltfokus.dk/images/Pulje/Pulje_2021/2._Bevillingssystem_og_-kriterier_FINAL.pdf
Efter hver ansøgningsfrist går der maksimalt 5 uger, inden svar gives per mail til de ansøgende organisationer.