Formålet med puljen er at styrke og understøtte lokale samarbejder mellem fritidspædagogiske tilbud og fritids- og foreningslivet ved at udvikle modeller for samarbejde, som skal medvirke til at øge trivslen blandt børn og unge.
Puljen kan søges af offentlige og private aktører som fx NGO’er, interesseorganisationer, professionshøjskoler, universiteter mv. Ansøgeren skal søge på vegne af et samarbejde mellem flere aktører, fx et konsortium. Puljen kan således ikke ansøges af en enkelt aktør alene.
Der er i alt 20 mio. kr. til puljen i perioden 2026-2027. Fordelt med 10 mio. kr. i 2026 og 10 mio. kr. i 2027. Alle midlerne udmeldes i én ansøgningsrunde. Der gives tilsagn om tilskud til ét samlet nationalt projekt.
Læs ”Vejledning om Pulje til nye modeller for fritids- og foreningslivets samarbejde med de fritidspædagogiske tilbud” om ansøgningsproceduren, krav og vilkår for ansøgning og tilskud samt vurderingskriterier for behandling af ansøgningen. Vejledningen findes under ansøgningsmateriale på puljeudmeldingssiden på Undervisningsministeriets hjemmeside, hvor I også kan finde de skabeloner og skemaer, som skal anvendes.
Svar på ansøgninger: ultimo december 2026 (forventet).