Som følge af Aftale mellem den daværende S-regering og et bredt flertal i Folketinget om styrket undervisning for anbragte og udsatte børn og unge (Børnene Først på undervisningsområdet) af marts 2022 er der vedtaget ny lovgivning, som trådte i kraft 1. januar 2024. Lovgivningen medfører en styrkelse af det kommunale myndighedsansvar for og tilsyn med behandlings- og specialundervisningstilbud og specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem og på sikrede døgninstitutioner. Med aftalen er der i perioden 2023-2026 afsat puljemidler til kommunernes implementering af den nye lovgivning.
Puljen har til formål at understøtte kommunernes implementering af den politiske aftale om styrket undervisning for anbragte og udsatte børn og unge, herunder den nye lovgivning. Puljen skal bl.a. understøtte, at kommunerne løfter ansvaret gennem øget tværfaglig koordination, styrket myndighedsansvar på tværs af social- og skoleforvaltning, tættere samarbejde mellem tilbuddene og kommunens skolevæsen m.v.
Nærværende udmelding vedrører midlerne, der er afsat til puljen i 2025-2026.
Kommuner kan søge om midler fra puljen til relevante formål inden for rammerne af den politiske aftale og den nye lovgivning med henblik på at understøtte implementering af de ændringer, som forventes i den enkelte kommune. Midlerne kan bl.a. anvendes til relevant kompetenceudvikling i den kommunale forvaltning med henblik på at understøtte implementeringsarbejdet bedst muligt.
Puljens formål er at understøtte talentudviklingen af fagligt dygtige elever gennem deltagelse i naturvidenskabelige olympiader eller konkurrencer og større nationale konkurrencer mv. i matematik, fysik, kemi, biologi mv. for at øge synligheden af de naturvidenskabelige fag, løfte udviklingen af fagene og styrke rekrutteringen til videre uddannelse inden for naturvidenskab og teknologi.
Formålet med puljen er at yde tilskud til udgifter i forbindelse med afholdelse af kurser for forstandere, viceforstandere og lærere på efterskoler.
Puljen er en del af aftalen om Grøn skattereform for industri fra 24. juni 2022. Puljen finansieres af midler fra EU's genopretningsfond og planen REPowerEU, der skal bidrage til at accelerere den grønne omstilling og udfasning af russisk fossil energi.
Puljens formål er at yde tilskud til udvikling og afprøvning af undervisningsforløb, der bidrager til, at elever og lærling på erhvervsuddannelserne og kursister på arbejdsmarkedsuddannelserne opnår kompetencer inden for klimatilpasning og grøn omstilling.
Udvekslingsprogrammet skal tilbyde elever på de gymnasiale uddannelser og på erhvervsuddannelserne at komme på udvekslingsophold i Frankrig, Spanien eller Tyskland.
Udvekslingsprogrammet skal give eleverne både sproglig og kulturel forståelse og indsigt og gøre eleverne klogere på henholdsvis det danske og franske, spanske eller tyske samfund.
Udvekslingsprogrammet giver mulighed for støtte til at gennemføre et kort ophold af minimum 5 dages varighed for op til 20 deltagere eller et længerevarende ophold af minimum 19 dages varighed for op til 6 elever.
Puljens formål er at udbrede elevernes kendskab til Danmarks kolonihistorie, herunder i Grønland, samt at styrke elevernes historiske viden, kritiske tænkning og kendskab til kulturmøder.
Formålet med puljen er at øge elevernes kendskab til Holocaust og antisemitisme ved at støtte studieture, der indeholder aktiviteter med fokus på Holocaust.
Puljens formål er at give tilskud til, at flere studieture på ungdomsuddannelserne går til Færøerne og Grønland og skal dermed være med til at øge danske elevers kendskab til klima, teknologi, historie, kultur, sprog, sociale og samfundsmæssige forhold samt natur i de øvrige dele af rigsfællesskabet.
Udlodningsmidlerne til undervisning er en del af overskuddet fra Danske Spil A/S, som anvendes til undervisningsformål.
Formålet med puljen er at yde tilskud til deltagerbetaling i forbindelse med deltagelse i kompetenceopbyggende og -udvidende kurser og efteruddannelse for lærere og ledere i Frie Fagskoler.
Børne- og Undervisningsministeriet har i forbindelse med et forsøgs- og udviklingsprojekt om lærerkompetencer i den forberedende grunduddannelse (FGU) afsat midler til et pilotprojekt, hvori der skal udvikles, afprøves og evalueres en model for et FGU-pædagogisk lærerkursus.
Formålet med pilotprojektet er at udvikle, afprøve og evaluere en model for et FGU-pædagogisk lærerkursus. Professionshøjskolerne har fået til opgave at udvikle modellen og første afprøvning er på nuværende tidspunkt i gang og gennemføres frem til maj 2025, hvorefter der foretages en midtvejsevaluering. FGU-institutionerne har nu mulighed for at ansøge om at deltage i anden afprøvning og evaluering af modellen. FGU-institutionernes deltagelse heri er en forudsætning for, at der udvikles et kvalificeret og praksisnært lærerkursus.
Det FGU-pædagogiske lærerkursus skal dels sikre pædagogisk opkvalificering af nye FGU-lærere til den komplekse undervisningsopgave i FGU, dels bidrage til at opbygge en stærk professionsidentitet hos lærere og ledelse i FGU.
Ambitionen med projektet er samtidig at identificere en model for et FGU-pædagogisk lærerkursus. Denne identifikation vil indgå i grundlaget for en politisk beslutning om, hvorvidt der skal etableres en varig model for et FGU-pædagogisk lærerkursus, herunder om et sådant kursus skal være obligatorisk og formelt kompetencegivende.
En arbejdsgruppe bestående af arbejdsmarkedets parter, Børne- og Undervisningsministeriet (BUVM) og Beskæftigelsesministeriet (BM), som blev nedsat af regeringen i forlængelse af Trepartsaftale om langsigtede investeringer i voksen-, efter- og videreuddannelse af 12. september 2023, er kommet med anbefalinger til modeller for screening, der kan føre til, at flere voksne screenes og evt. testes for ordblindhed og andre læse- og skrivevanskeligheder, samt til at der følges op med konkrete undervisningstilbud.
Arbejdsgruppens anbefalinger er blevet videreudviklet til tre indsatser af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) med inddragelse af arbejdsmarkedets parter og udbyderne. De tre indsatser er:
Det overordnede formål med afprøvningen af de tre indsatser er at afdække, hvilke indsatser der har den bedste virkning i forhold til at få flere voksne screenet for ordblindhed og andre læse- og skrivevanskeligheder samt medfører, at flere voksne med behov deltager i relevante undervisningstilbud.
Puljen har til formål at:
støtte kompetenceudvikling af undervisere i relation til anvendelse af det ansøgte udstyr, så det sikres, at faglærere/undervisere opnår viden om og erfaring med brugen af udstyret.
Danske elever skal have gode forudsætninger for sundhed, trivsel og læring i skolen. Med aftale om finansloven for 2025 afsatte regeringen, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre derfor i alt 854 mio. kr. til en national forsøgsordning for skolemad, fordelt med 104 mio. kr. i 2025 og 250 mio. kr. årligt i 2026-2028 (2025-niveau).
Forsøget skal indsamle viden om og erfaringer med skolemad i Danmark. Ambitionen er at få erfaringer med forskellige måder at organisere skolemadsordninger på og få mere viden om skolemads betydning for elevernes sundhed, læring og trivsel. Skolemad kan være med til at styrke de gode fællesskaber, der kan opstå blandt elever omkring et fælles måltid i skolen. Med forsøgsordningen ønsker aftalepartierne at understøtte det gode fælles måltid, hvor alle elever i en klasse spiser sammen og med en voksen.
Folkeskoler (herunder specialskoler) og frie grundskoler har mulighed for at blive demonstrationsskoler for skolemad ved tilmelding til forsøget. Demonstrationsskolerne skal i forsøget afprøve og udvikle konkrete metoder og organiseringer med frokostordninger i grundskolen.
Formålet med puljen er at give efterskolerne økonomisk mulighed for at lave forsøgs- og udviklingsarbejde til gavn for skoleformen. Der kan søges tilskud til forsøgs- og udviklingsarbejde, der ligger inden for Efterskolelovens rammer. Der kan søges til projekter, som er nytænkende og udviklende for skoleformens pædagogiske praksis.
Formålet med puljen er at bidrage til kompetenceudvikling for den enkelte lærer/leder for derigennem at udvikle efterskoleformen.
Formålet med puljen er at opkvalificere underviserne på erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne til den grønne omstilling, så underviserne kan klæde elever, lærlinge og kursister på til at imødekomme efterspørgslen efter kvalifikationer inden for den nyeste viden om nye teknologier, nye arbejdsmetoder, nye krav til afrapporteringer mv.
Forsøget med udskolingslinje eud 8/9 videreføres i skoleåret 2025/2026 som et forsøg med en særlig ordning inden for juniormesterlære, men ikke længere som et rammeforsøg, der fragiver folkeskolelovens bestemmelser (folkeskolelovens § 55, stk. 1.). I stedet gennemføres forsøget inden for den nye lovgivning med bestemmelser om juniormesterlære (folkeskolelovens § 9 a). I forsøget får elever i 8. og 9. klasse undervisning i en reduceret fagrække dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi i folkeskolen og undervisning i praksisorienterede fag (valgfag) på en erhvervsskole.
Formålet med puljen er, at understøtte udviklingen af pædagogiske og didaktiske tilgange til undervisning i klima og miljø, herunder bæredygtighed, samt kompetenceløft for undervisere, der mangler værktøjerne til at undervise i disse emner. Puljens målgruppe er gymnasielærere og udbydere af gymnasiale uddannelser.