​

For at komme i betragtning til et tilskud, skal istandsættelsesprojektet opfylde en række krav. For det første er det krav, at projektet, når der gives tilsagn, ikke er igangsat. Desuden skal projektet for at få udbetalt tilskuddet være færdiggjort senest tre år efter tilsagnets gives. Det er også et krav, at projektet er godkendt af stiftsøvrigheden (principgodkendelse er ikke nok), eller hvis kirken er under 100 år gammel af en anden relevant myndighed. Endvidere skal der sammen med ansøgningsskemaet indsendes et budget samt dokumentation for overstående godkendelse. Ansøgningsskemaet kan du tilgå her på FIN, og kan enten udfyldes elektronisk eller printes og udfyldes i hånden. Derudover er det også et krav, at istandsættelsesprojektet er af enestående national eller lokal betydning.

Udgifter, der ydes tilskud til:
I Bekendtgørelse af lov om folkekirkens økonomi § 20 stk. 3 står at der ydes støtte til "restaurering af kirker og af kirkers historiske inventar samt særligt bevaringsværdige gravminder".

Udgifter, der ikke ydes tilskud til:
Arbejde vedrørende kirkegården, herunder kirkegårdsmure, -hegn og -låger, medmindre disse er registreret som bevaringsværdige.
Arbejde vedrørende ligkapel, toilet og redskabsrum.
Arbejde vedrørende haveanlæg og parkeringsplads.
Varme-, ventilations- og befugtningsanlæg, herunder jord- og bygningsarbejde samt tilslutningsafgift til elværk/fjernvarmeforsyning.
Orgel/harmonium og klokker samt tilbehør og bygningsarbejde hertil.
Elinstallationer, herunder bygningsarbejder hertil.
Belysningslegemer.
Tunghøreanlæg.
Hynder, tæpper, løbere og andre tekstiler. Uforudsete udgifter, der vedrører ikke tilskudsberettigede udgifter.
Arkitekthonorar, der vedrørende de ikke-tilskudsberettigede udgifter.
Arkitektudlæg, der vedrørende de ikke-tilskudsberettigede udgifter.
Ingeniørhonorar, der vedrørende de ikke-tilskudsberettigede udgifter.
Ingeniørudlæg, der vedrørende de ikke-tilskudsberettigede udgifter.
Havearkitekthonorar, der vedrørende de ikke-tilskudsberettigede udgifter.
Havearkitektudlæg, der vedrørende de ikke-tilskudsberettigede udgifter.
Øvrige omkostninger, der vedrørende de ikke-tilskudsberettigede udgifter.

Kriterier for udvælgelse

Når ministeriet har modtaget ansøgningerne, sendes disse videre til Nationalmuseet, der bistår med en vurdering af, om genstanden for en ansøgning er af enestående national eller lokal betydning. Hvis dette er tilfældet, er projektet kvalificeret til at søge om statstilskud under kirkeistandsættelsesordningen. Denne vurdering ligger til grund for ministeriets beslutning om, hvilke projekter der skal modtage støtte. Som nævnt kan der gives tilskud til et projekt, hvis det ud fra en antikvarisk vurdering skønnes at være af enten enestående national betydning ENB eller enestående lokal, herunder også regional betydning ELB. Bedømmelsen af projekterne beror i hvert enkelt tilfælde på en nøje afvejning af, hvilket sted eller emne der er tale om, i forhold til det aktuelle projekts indhold og karakter. Alligevel er det muligt at opstille følgende karakteristika af projekter med henholdsvis enestående national og enestående lokal betydning.

Enestående national betydning ENB

Kirkebygningen eller dele af inventaret repræsenterer et enestående og umisteligt eksempel på den fælles danske kulturarv. Under denne gruppe må især regnes kirker, hvor helheden af bygningen, inventaret og eventuelt andet udstyr (som kalkmalerier og gravminder), hæver stedet op over det sædvanlige. Det kan dog også være kirker, hvor et enkelt element er så vigtigt for den danske kultur og selvopfattelse, at hele stedet på denne baggrund må karakteriseres som ENB. Til gruppen må endvidere føjes kirker, hvori der enten i helheden eller i enkelte dele er bevaret træk af grundlæggende national, videnskabelig betydning.

Enestående lokal betydning ELB

Kirkebygningen står som et fikspunkt i lokalområdets kulturhistorie og indeholder udsagn om menneskelig skaben og kunstnerisk formgivning af væsentlig betydning for forståelsen af netop dette områdes eller regions særpræg. Der må herunder også tages hensyn til kirkens repræsentative karakter og til, hvordan bygningen fremtræder i forhold til sine omgivelser. For kirkens enkeltelementer gælder de samme forhold som ovenfor, blot på det lokale/regionale plan.