Tilskud til projekter i udpegede fiskeriområder, der har til formål at fremme job- og vækstskabende erhvervsudvikling inden for følgende temaer:
Der er etableret 10 FLAG, hvoraf de 7 er integreret med LAG (lokale aktionsgrupper under Landdistriktsprogrammet:
FLAG Nord (Frederikshavn og Hjørring kommuner)
FLAG Jammerbugt (Jammerbugt kommune)
FLAG Vestjylland (Esbjerg, Ringkøbing-Skjern, Holstebro og Lemvig Kommuner)
LAG/FLAG Thy-Mors (Thisted og Morsø kommuner)
LAG/FLAG Djursland (Syddjurs og Norddjurs kommuner; kun Norddjurs er FLAG-område)
LAG/FLAG MANK (Middelfart, Assens, Nordfyn og Kerteminde kommuner; kun Kerteminde er FLAG-område)
LAG/FLAG LLSÆ (Langeland, Læsø, Samsø og Ærø kommuner; FLAG dækker ikke Samsø)
LAG/FLAG Halsnæs-Gribskov (Halsnæs og Gribskov kommuner; kun Gribskov er FLAG-område)
LAG/FLAG Bornholm (Bornholms kommune)
LAG/FLAG Småøerne
Ansøgere kan være:
Ansøger anbefales at orientere sig på den enkelte lokale aktionsgruppes hjemmeside og kontakte aktionsgruppens koordinator inden ansøgning påbegyndes.
Der er i alt afsat 16 mio. kr. årligt i 2021-2023 til den nationale FLAG-pulje til lokalstyret udvikling i udpegede fiskeriområder. Midlerne er fordelt imellem FLAG-områderne.
Kun ansøgninger om tilsagn om tilskud på minimum 50.000 kr. kan komme i betragtning.
Bestyrelsen for den lokale aktionsgruppe sikrer, at ansøgningen er inden for rammerne af indsatsområderne i den lokale udviklingsstrategi og understøtter målene for den pågældende ordning, som de er beskrevet i den nationale FLAG-puljes bekendtgørelse. Bestyrelsen prioriterer ansøgningerne og indstiller de projekter, som den vurderer, bidrager bedst til at opfylde udviklingsstrategiens mål inden for rammerne af det økonomiske tilskud, som den lokale aktionsgruppe har til rådighed. Dette sker gennem et scoringssystem. De projekter, der opnår den højeste score, kan opnå tilsagn.
I bestyrelsen for den lokale aktionsgruppes bedømmelse af ansøgningen indgår følgende otte prioriteringskriterier:
Bestyrelsen sender indstillede ansøgninger til endelig afgørelse om tilsagn i Bolig- og Planstyrelsen.
Når Bolig- og Planstyrelsen har modtaget ansøgningerne om tilskud fra den lokale aktionsgruppe, foretages der legalitetskontrol og træffes endelig afgørelse om tilsagn.
Sagsbehandlingstiden er ca. 3-4 måneder fra ansøgningsrunden lukker.