Formålet med puljen er at øge elevernes kendskab til Holocaust og antisemitisme ved at støtte studieture, der indeholder aktiviteter med fokus på Holocaust.
Alle udbydere af gymnasiale uddannelser kan ansøge puljen. Det er den juridiske enhed (hovedskolen), der skal søge på vegne af dens afdelinger.
Midlerne er primært tiltænkt gymnasieklasser på institutioner med elever, der er bosiddende i områder på Social- og Boligministeriets liste over udsatte boligområder, jf. afsnit 4. Behandling af ansøgninger i vejledningen til puljen. Herefter kan øvrige komme i betragtning.
Der er afsat 1 mio. kr. til puljen.
Læs ”Vejledning om pulje til studieture med fokus på Holocaust (2026)” om ansøgningsproceduren, krav og vilkår for ansøgning og tilskud samt vurderingskriterier for behandling af ansøgningen. Vejledningen findes under ansøgningsmateriale på puljeudmeldingssiden på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside, hvor I også kan finde de skabeloner og skemaer, som skal anvendes.
Svar på ansøgninger: Ultimo september (forventet)