Mennesker med alkoholproblematik og samtidig psykisk lidelse har sjældent gavn af alkoholbehandlingen, hvis ikke behandlingen også omfatter behandling af den psykiske lidelse.
Sundhedsministeriet indkalder hermed ansøgninger fra kommuner om tilskud fra puljen til styrkelse af den kommunale alkoholbehandling af borgere med alkoholproblematik og samtidig psykisk lidelse.
Kommunerne vil kunne søge om midler, så de kan tilbyde deres borgere med alkoholproblematik og samtidig psykisk lidelse et kvalificeret døgnbehandlingstilbud. Det kan ske ved at købe kapacitet på kvalificerede private behandlingssteder eller, hvis det vurderes påkrævet, ved at oprette eller udvide et kommunalt døgnbehandlingstilbud.
For at ansøge midler fra puljen skal der anvendes et ansøgningsskema som kan ses på styrelsens hjemmeside.
Den seneste udmøntning af puljen udløber i 2025, og det er på den baggrund blevet besluttet at afsætte en ny ansøgningspulje til styrkelse af den kommunale alkoholbehandling af borgere med alkoholproblematik og samtidig psykisk lidelse i perioden fra 2026-2028 på i alt 44,1 mio. kr.* fordelt med 14,7 mio. kr. årligt.
Udover de 44,1 mio. kr. vil der i perioden 2026-2028 blive afsat 1,8 mio. kr. årligt til kompetencecenteret på Ringgården, hvilket svarer til 5,4 mio. kr. for hele perioden.
Se styrelsens hjemmeside.
Ansøgningsfrist: 27. februar 2026