Ansøgningspuljens formål er at give midler til projekter og initiativer, som gennem etablering af samarbejde bidrager til at forebygge og opspore hepatitis C i Danmark. Projekterne skal tage afsæt i anbefalingerne indenfor de fem områder, som fremgår af Sundhedsstyrelsens Nationale Strategi for Hepatitis C
Puljen kan søges af en region, kommune, anden offentlig aktør, civilsamfundsaktør eller privat aktør i samarbejde med andre regioner, kommuner, offentlige aktører, private aktører og/eller civilsamfundsorganisationer. Projektet skal have en klar hovedansøger.
Der er i puljen afsat 6,6 mio. kr. Puljemidlerne forventes udmøntet oktober 2023. Det forventes, at puljen afsættes til to til fire projekter.
De tildelte tilsagn i 2023 kan anvendes i hele projektperioden. Projektet skal senest være igangsat senest 1. december 2023 og være afsluttet senest 1. juni 2025.
Ansøger er forpligtet til med den årlige statusrapport at medsende et årligt regnskab samt med den afsluttende rapport et slutregnskab til Sundhedsstyrelsen senest tre måneder efter projektaktiviteternes ophør, senest 1. september 2025.
Under hensyn til puljens størrelse og størrelsen af det enkelte projekt kan Sundhedsstyrelsen ved tildeling af midler ud fra et fagligt skøn foretage en reduktion af den støtte, der er ansøgt om.
Se styrelsens hjemmeside.
Se styrelsen hjemmeside.