Formålet med udlæggelsen af urørt skov er at bevare og fremme biodiversiteten i private skove.
Tilskuddet kan søges af og ydes kun til private ejere af skov. En privat ejer kan både være en person, et selskab, en fond, forening eller lignende.
13,2 mio. kr.
Ansøgningerne under denne ordning, der opfylder betingelserne, vil blive prioriteret efter følgende kriterier i listet rækkefølge:
1) Tilstedeværelse af kortlagte Natura 2000 skovnaturtyper inden for tilsagnsarealet.
2) Tilstedeværelse af High Nature Value (HNV)-skov med score 8 eller derover inden for tilsagnsarealet, eller forelæggelse af en driftsplan indeholdende en biotopregistrering med værdifuld skovnatur inden for tilsagnsarealet. Biotopregistrering skal være dækkende for hele tilsagnsarealet.
3) Andre ansøgninger.
Ansøgninger med kortlagte arealer (Natura 2000 skovnaturtyper, HNV-skov og biotopregistreringer) prioriteres efter størst kortlagte areal. Andre ansøgninger prioriteres efter tilsagnsarealets samlede størrelse.
Sagsbehandlingstid er ca. ½ år.
Ansøgere kan forvente at modtage afgørelse inden udgangen af 2024.