Med denne tilskudsordning kan der søges om støtte til at gennemføre projekter, der kan beskytte grundvandet imod forurening fra eksempelvis pesticider og nitrat. Det er en betingelse, at projektet ligger inden for et 'strategisk vigtigt drikkevandsområde' eller et 'indvindingsopland til en almen vandforsyning'. Tilskudspuljens formål er, at reducere risikoen for forurening af grundvandet og dermed sikre den fremtidige drikkevandsforsyning.
Kommuner, almene vandforsyninger og vandsamarbejder kan søge om medfinansiering til drikkevandsbeskyttelse.
Der er afsat 15,3 mio. kr. på Finansloven for 2025.
Gennem ordningen ydes der tilskud til 40 % af de tilskudsberettigede udgifter.
Hvis der er flere ansøgninger end der er tilgængelige midler, vil der blive foretaget en prioritering af ansøgerne.
Prioriteringskriterier indbefatter:
Hvis der er flere ansøgninger med samme antal point efter prioriteringen, bliver projektet med størst økonomisk belastning for vandforbrugerne prioriteret højst.
Hvis der er resterende midler i puljen, og den næst-prioriterede ansøgning ikke kan få hele det ansøgte beløb dækket, får ansøgeren tilbud om at tilpasse ansøgningen til de resterende midler.
Puljen er åben for ansøgninger d. 8. september 2025 - 5. oktober 2025.
Der forventes meddelt tilsagn til modtagere af medfinansiering til drikkevandsbeskyttelse i december måned 2025.