EU’s landbrugspolitik har gennemgået en stor udvikling, siden den blev iværksat tilbage i 1950’erne. Tidligere gav EU støtte for at undgå mangel på bestemte fødevarer og sikre stabile lave priser. Landbrugsstøtten er i løbet af de seneste 20 år gået fra at være produktionsafhængig støtte til direkte indkomststøtte.
I 2014-2020 er det overordnede formål med EU’s fælles landbrugspolitik at sikre et økonomisk levedygtigt landbrugserhverv, som producerer kvalitetsfødevarer inden for rammerne af en miljømæssigt bæredygtig produktion og opretholder gode erhvervs- og levemuligheder i landdistrikterne.
Gennem grundbetaling og den grønne støtte får landbrugere tilskud til at opretholde en landbrugsproduktion i Danmark på lige vilkår med resten af EU.
Hovedelementerne i grundbetalingen og den grønne støtte:
Grundbetaling og grøn støtte kan søges af personer, sammenslutninger af personer eller selskaber.
Du skal være aktiv landbruger på dagen for ansøgningsfristen for at få udbetalt grundbetaling og grøn støtte. Det betyder, at du skal udføre mindst én landbrugsaktivitet, der berettiger til grundbetaling.
Læs mere herom i ”Vejledning om direkte arealstøtte”
Når du søger grundbetaling, søger du også automatisk grøn støtte. Hvis du søger støtte til mindre end 10 ha i omdrift, eller hvis du er økolog, får du automatisk den grønne støtte.
Størrelsen af din grundbetaling og grønne støtte afhænger af:
Du kan kun få udbetalt grundbetaling til et areal, hvis du råder over arealet, når ansøgningsfristen udløber.
Du får støtte for det antal betalingsrettigheder, du råder over senest på datoen for ændringsfristen. Betalingsrettighedens værdi kan være forskellig fra landbruger til landbruger. I 2021 var betalingsrettighedernes basisværdi 1.271 kr. og gennemsnitsværdien er ca. 1.470 kr.
Bemærk, at den grønne støtte ikke indgår i betalingsrettighedernes værdi, men bliver beregnet som et selvstændigt beløb, der i 2021 udgjorde 47,546 % af betalingsrettighedernes værdi.
Du kan beregne din støtte sådan:
Grundbetaling = betalingsrettighedernes gennemsnitsværdi x areal
Grøn støtte = betalingsrettighedernes gennemsnitsværdi x areal x 0,47546
Støtte i alt = grundbetaling + grøn støtte
Læs mere om betalingsrettigheder
Betalingsrettigheden bliver omregnet til kroner med eurokursen, som den europæiske centralbank lukker med den 30. september i ansøgningsåret. Derfor kan det variere fra år til år, hvor meget du får udbetalt i danske kroner.
Hvert år går en del af landbrugernes direkte støtte til EU’s krisereserve, dog kun fra støttebeløb, der overstiger ca. 14.892 kr. det år. I 2021 bliver der opkrævet 1,658907 procent i "finansiel disciplin" til brug for 2022. Krisereserven, der blev opkrævet i 2020, blev ikke anvendt i 2021, og denne bliver derfor tilbagebetalt svarende til 2,279471 procent af støtten. Procentsatser for opkrævning og tilbagebetaling af finansiel disciplin for ansøgningsåret 2022 bliver offentliggjort medio november 2022.
Derudover fratrækker Landbrugsstyrelsen 5 procent af din grundbetaling, hvis grundbetalingen overstiger 150.000 euro (ca. 1.115.400 kr.).
For at modtage grundbetaling og grøn støtte skal du opfylde en række generelle støttebetingelser: