Formålet med tilskud til ordningen Særlige levesteder for bilag IV arter, er at opretholde og lave nye levesteder for arter på Habitatdirektivets bilag IV.
Ordningen skal forbedre arternes levevilkår og spredningsmuligheder ved at opretholde og lave nye levesteder. De tilsagnsberettigede indsatsområder har til formål at tilgodese markfirben, birkemus og padder på EU’s habitatdirektiv bilag IV.
Private lodsejere, foreninger, private virksomheder, fonde, organisationer, offentlige institutioner og kommunale fællesskaber.
Staten kan ikke søge om tilsagn om tilskud.
Du skal være opmærksom på, at beløbet er skattepligtigt.
For at få tilskud skal du opfylde en række betingelser. Du skal blandt andet leve op til de krav, de offentlige myndigheder stiller. Projekterne skal gennemføres efter gældende lovgivning, og som tilsagnshaver skal du indhente alle nødvendige tilladelser.
Vær opmærksom på, at du kun kan få tilskud til at dække udgifter, som du på forhånd har søgt om i din ansøgning. Du kan se, hvilke udgifter du kan få dækket i det tilsagn, som vi sender til dig, hvis din ansøgning bliver godkendt.
Husk, at du i skemaet blandt andet skal beskrive og begrunde den løsning, du har søgt om tilskud til. Det skal være til en rimelig pris og holde i mindst fem år fra projektets start.
Det skal være muligt for os at vurdere, om dit valg af materialer eller metode er velbegrundet, og at der ikke findes billigere løsninger. Du skal indhente og vedhæfte mindst to tilbud på at få udført projektet.
For projekttypen etablering af sø er det ikke nødvendigt at indhente to tilbud.
Hvis din ansøgning bliver godkendt, sender vi dig et tilsagn, som er din dokumentation for, at du kan gå i gang med at gennemføre projektet og få dækket dine udgifter.
I tilsagnet sætter vi en frist for, hvornår projektet skal være færdigt. Hvis du ikke kan nå at blive færdig med etableringen af projektet inden den fastsatte frist, skal du bede om udsættelse senest ti dage før, at fristen udløber.
Pengene til projektet bliver først udbetalt, når projektet står færdigt. Det er ikke muligt at indsende en rateudbetalingsanmodning.
Når projektet er færdigt, skal du indsende et særligt skema til anmodning om udbetaling.
Foruden udbetalingsanmodningen skal du vedhæfte:
Når du har fået tilskud til projekter, har du ansvar for at opretholde projektet i fem år.
Du skal sørge for, at udbetalingsanmodninger med dine originale regnskabsbilag er tilgængelige i mindst fem et halvt år fra datoen for slutudbetalingen.
Som tilsagnshaver skal du sikre, at kontrolmyndigheden har adgang til projektarealerne i forbindelse med kontrol.
Læs mere om synliggørelse af tilskud