Formålet med ordningen er gennem anlæg af vådområder at forbedre vandmiljøet og naturen. Dette gøres ved en reduktion af fosforbelastningen af nærmere bestemte søer som fastsat i de statslige vandplaner for de enkelte hovedvandoplande. Indsatsen baseres først og fremmest på frivillig medvirken fra lodsejere.
Der er indgået en aftale mellem det tidligere Miljøministeriet og Kommunernes Landsforening om den samlede vådområdeindsats.
Indsatsen for etablering af fosforvådområder (P-ådale) følger denne aftale, og den nationale styregruppe for vådområdeindsatsen har truffet beslutning om at igangsætte etablering af fosforvådområder med kommunerne som projektejere.
Finansieringen af indsatsen skal ske gennem en tilskudsordning under Landdistriktsprogrammet.
Ansøgning kan indsendes af den projektansvarlige kommune. Ved projektansvarlig forstås den kommune, der er ansvarlig for projektets gennemførelse, herunder for den del af projektet, der omfatter arealer beliggende uden for den projektansvarlige kommunes geografiske område.
Landbrugsstyrelsen giver 100 % tilskud til alle tilskudsberettigede udgifter.
Se betingelserne for tilskud af anlæg af vådområder:
Her er et eksempel på en vådområdedeklaration