Tilskudsordningen er en del af det danske landdistriktsprogram 2014-2020, der overordnet har til formål at skabe vækst og udvikling i landdistrikterne.
Formålet med ordningen er at fremme dyrevelfærd gennem tilskud til projekter forbundet med etablering af løsdrift i farestalde.
Ved farestalde forstås det anlæg, hvor søerne opstaldes fra ca. en uge før forventet faring frem til pattegrisene fravænnes. Ved løsdrift forstås en indretning, hvor soen frit kan bevæge sig rundt i stien.
Du kan få tilsagn om tilskud, hvis du ejer eller forpagter en jordbrugsbedrift. Det er en betingelse, at projektet gennemføres på din egen eller din forpagtede bedrift, og det er dig som tilsagnshaver, der er ansvarlig for at gennemføre projektet.
På den jordbrugsbedrift, hvor investeringen foretages, skal der være et årligt arbejdskraftbehov på mindst 830 timer, opgjort efter normtimesatser. Kravet skal kontinuerligt være opfyldt, det betyder, at det skal være opfyldt både på tilsagnstidspunktet, på udbetalingstidspunktet og i projektets opretholdelsesperiode.
Der kan ydes tilskud på 20 procent af standardomkostningerne pr. faresti for projekter omhandlende nybyggeri og 40 procent af standardomkostningerne pr. faresti for projekter omhandlende ombygning.
Standardomkostningerne beskriver, hvor meget det i gennemsnit koster at etablere enten nye farestalde med løsdrift eller ombygning af eksisterende bygninger til løsdrift i farestier.
Standardomkostningen og tilskudssummen pr. etableret faresti fremgår aftabellen nedenfor:
Der kan indsendes 1 ansøgning pr. indsatsområde pr. CVR.nr. Hver ansøgning må højst udgøre 3,7 mio. kr. i tilskud og dermed kan du under indsatsområde 1 maksimalt få tilskud til 469 stipladser, og under indsatsområde 2 kan du maksimalt få tilskud til 637 stipladser.
Det betyder, at hvis du ønsker at søge til både nybyg og ombyg af løsdrift i farestalde, så skal du sende en ansøgning under hvert indsatsområde, og disse vil blive prioriteret hver for sig.
Det er en betingelse, at projektet gennemføres på tilsagnshavers egen eller forpagtede bedrift, og tilsagnshaver er ansvarlig for gennemførelse af projektet.
De samlede, tilskudsberettigede udgifter skal på ansøgningstidspunktet og udbetalingstidspunktet udgøre mindst 300.000 kr.
Alle ansøgte farestier i staldanlægget skal være mindst 5,2 m2 pr. so.
Projektet skal gennemføres med de obligatoriske elementer, der indgår i beregningen af standardomkostningerne. Du kan finde de obligatoriske elementer i vejledningen og under fanen 'Hvad giver vi tilskud til?' Se tabellen ”Standardomkostninger og obligatoriske elementer i standardomkostninger” for listen af minimumskrav, som du skal investere i. De obligatoriske elementer og teknologier skal være nye.
Link til fanen 'Hvad giver vi tilskud til?'
Selve udvælgelsen og prioriteringen af projekterne er beskrevet udførligt i vejledningen, som du også kan finde her i Tilskudsguiden.