Formålet med ordningen er at fremme en ekstensiv drift af omdriftsarealer på kulstofrige jorder og i ådale for derved at reducere udledningen af drivhusgasser og kvælstof fra arealerne.
Kulstofrige lavbundsarealer udgør i Danmark en væsentlig andel af landbrugets udslip af klimagasser. Udledninger fra disse jorder kan bremses, hvis dræningen afbrydes aktivt. Denne ordning med ikke varig ekstensivering af lavbundsarealer er en forberedende indsats og supplement til en senere permanent udtagning, hvor arealet omdannes til vådområde (såkaldt aktiv udtagning).
Ordningen skal udover den kortsigtede kvælstof- og klimaeffekt bidrage til en gradvis udpining af næringsstof-indholdet i jorden gennem slæt (bortfjernelse af biomassen) og forbud mod gødskning. Ordningen skal således bidrage til at begrænse fosfortab og metanudslip, hvis arealet senere indgår i en aktiv udtagning, og udgør således en forberedende indsats til en permanent udtagning og vådlægning af arealerne frem mod 2030.
Ordningen er således et tilbud til landbrugere, som endnu ikke er klar til at opgive driften på deres jorder permanent, eller som ikke har mulighed for at indgå i et vådområdeprojekt, men som gerne vil gøre en indsats på deres lavbundsarealer.
Hvis du driver et areal som ejer eller forpagter, kan du søge om tilskud til ekstensivering med slæt, hvis du opfylder følgende betingelser:
I 2022 er tilskudssatsen 3.526 kr. pr. ha.
Ordningen er finansieret af EU-midler.
Der er en række betingelser, du skal opfylde i ansøgningsåret for at være berettiget til tilskud: