Formålet med ordningen er at yde støtte til ejere af fiskefartøjer, for indkomsttab i 2021 som følge af brexit. Støtten skal muliggøre, at støttemodtagere kan tilpasse sig til den nye sittuation med reducerede kvoter, som er en direkte konsekvens af brexit.
Ordningen udmøntes under brexittilpasningsreserven.
Du kan læse mere om udmøntningen af brexit-reserven for fiskerisektoren på Fiskeristyrelsens hjemmeside
Under ordningen kan der ydes de minimis-støtte til ejere af fiskefartøjer, der, som følge af brexit, har haft ét eller flere af følgende indkomsttab:
Ved ansøgning skal ansøger angive hvilket eller hvilke af ovenstående indkomsttab, der søges om støtet til.
Ansøgere, der har modtaget kompensation under brexitordningen "Kompensation for indkomsttab i 1. kvartal 2021", kan søge om de minimis-støtte for 2-4. kvartal 2021. Ansøgere, der ikke har modtaget kompensation for indkomsttab i 1. kvartal 2021, kan søge om de minimis-støtte for tab i hele året.
Ansøgere, der modtager kompensation for kvoteværditab på TCA-reducerede FKA/IOK-kvoter, kan ikke modtage de minimis-støtte for tab på TCA-reducerede FKA/IOK-kvoter.
For at være berettiget til at modtage støtte skal ansøger efterleve ordningens støttebetingelser. Dette indebærer eksempelvis:
Ordningens øvrige betingelser, herunder krav om antagelighed, kan findes i bekendtgørelsen og vejledningen.
Du bør være opmærksom på, at din mulighed for at modtage de minimis-støtte under denne ordning kan være påvirket af, hvis du har modtaget kompensation eller støtte fra øvrige ordninger under brexit-reserven, samt om du har modtaget anden de minimis-støtte i årene 2020-2022. Du kan læse mere om dette i vejledningen.
Støtten ydes under EU's de minimis-regler for fiskeri- og akvakultursektoren. Det betyder blandt andet, at støttemodtagere maksimalt kan modtage 30.000 EUR (ca. 223.000 dkk) over en periode på tre regnskabsår (indeværende og to foregående).
Der er afsat 10 millioner kroner til ordningen. Ordningen finansieres af den Europæiske Union via brexittilpasningsreserven.
Der anvendes en minimumsgrænse for udbetalt støtte på 10.000 kroner. Støttebeløb under denne grænse bortfalder.
Fiskeristyrelsen beregner ansøgers indkomsttab og kompensation på baggrund af data om ejerskab af fartøjer samt landingsværdier opgjort på baggrund af det enkelte fartøjs landinger og afregningspriser, som er indrapporteret til Fiskeristyrelsen. Ansøger skal altså ikke selv indsende oplysningerne i forbindelse med ansøgningen.