Formålet med tilskud til nybyg, tilbyg og renoveringsprojekter under ordning om modernisering af kvægstalde er at fremme bedrifternes levedygtighed, produktivitet og ressourceeffektivitet.
Du skal allerede på ansøgningstidspunktet sandsynliggøre, at projektet vil være med til at understøtte formålet.
Tilsagn om tilskud kan gives til jordbrugere, der ejer eller forpagter en jordbrugsbedrift.
På den jordbrugsbedrift, hvor investeringen foretages, skal der være et årligt arbejdskraftbehov på mindst 830 timer, opgjort efter normtimesatser.
Normarbejdskraftbehovet beregnes på grundlag af normtimesatserne, som fremgår af bilag 1 i bekendtgørelsen.
Ved en jordbrugsproduktion forstås en bedrift med produktion af primære jordbrugsprodukter, der fremgår af Traktatens bilag 1, der ikke har været genstand for forarbejdning eller forædling. Aktiviteter på bedriften vedrørende forberedelse til første salg er omfattet af definitionen.
Det er en betingelse, at projektet gennemføres på din egen eller den forpagtede bedrift, og det er dig som tilsagnshaver, der er ansvarlig for gennemførelse af projektet.
Det samlede, offentlige tilskud kan udgøre følgende af de samlede, tilskudsberettigede udgifter til projektet:
Landbrugsstyrelsens tilskud til projekterne finansieres delvist af EU (53 pct.) via Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), og delvist af nationale midler fra Fødevareministeriet (47 pct.).
Det er blandt andet en betingelse for at få tilskud, at de samlede, tilskudsberettigede udgifter beløber sig til mindst 300.000 kr. Dette gælder både på ansøgnings- og udbetalingstidspunktet.
Læs mere i vejledningen om de betingelser, der gælder for at få tilskud.