Tilskudsordningen er en del af regeringens Økologiske Handlingsplan. Ordningen skal medvirke til at udvide det økologiske areal og forøge den økologiske produktion inden for disse seks indsatsområder:
Du kan søge om tilskud, hvis du er økologiske jordbruger, og du ejer eller forpagter en primær jordbrugsproduktion, eller hvis du har indsendt en ansøgning om autorisation som økolog.
Du kan kun få tilskud til investering, hvis du er ejer og forpagter af en økologisk jordbrugsbedrift. Du skal desuden være autoriseret økolog på udbetalingstidspunktet.
Det er et krav, at der på den økologiske jordbrugsbedrift, hvor investeringen foretages, skal der være et årligt arbejdskraftsbehov på mindst 830 timer.
Projektet skal gennemføres på din egen eller din forpagtede bedrift. Og som tilsagnshaver er du ansvarlig for, at projektet bliver gennemført.
Du kan få tilskud på 40 procent af de tilskudsberettigede udgifter.
De samlede tilskudsberettigede investeringsudgifter skal være mindst 100.000 kr. Tilskuddet kan højst beregnes på grundlag af et samlet beløb på 5,0 millioner kr. pr. CVR- registrerede primære jordbrugsbedrift.
Du kan derfor kun få tilskud på maksimalt 2 millioner kroner i denne ansøgningsrunde.
Landbrugsstyrelsen udvælger de projekter, der giver størst effekt, uanset om der ikke er søgt om flere penge, end der er afsat til ordningen. Når vi prioriterer ansøgningerne, lægger vi vægt på følgende:
Det Økologiske Udviklingsindeks er en samlet vurdering af tre faktorer:
Hvis vi beslutter, at du får tilsagn om tilskud til et projekt, får du et tilsagnsbrev med et budget over godkendte tilskudsberettigede udgifter fra os. I tilsagnsbrevet står der en række betingelser, som skal være opfyldt, for at du kan få tilskuddet udbetalt.
Ønsker du som tilsagnshaver at ændre eller overdrage projektet, efter du har fået tilsagnet, skal du sende en ansøgning om det til os, før du starter ændringen (se mere i vejledningen).
Ansøgninger om projektændringer via sendes via Tast selv-service.
Link til Tast-selv-service
Link til vejledningen til Tast-selv-service
I Tast-selv-service skal du finde dit seneste ansøgningsskema, oprette en kopi og rette i denne.
Hvis du ønsker at overdrage dit projekt skal du søge om det på et specielt skema, som du finder under fanen "Skema og vejledning" og "Søg om ændringer". Du skal sende skemaet til: projekttilskud@lbst.dk.