Formålet med ordningen er at fremme konkurrenceevne og bæredygtighed i landbruget gennem udvikling af nye teknologier, processer og praksisser og samtidig fremme videnoverførsel inden for den primære jordbrugssektor.
Virksomheder, organisationer og foreninger.
Virksomheder, organisationer og foreninger, der udbyder aktiviteter til videnoverførsel.
Tilskud under denne ordning skal medfinansieres med midler fra jordbrugets promille- og produktionsafgiftsfonde. Det samlede offentlige tilskud udgør 100 pct. af de tilskudsberettigede udgifter, hvoraf EU via Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri giver 50 pct.
Tilskuddet er skattepligtigt. Vi indberetter automatisk til SKAT, hvor meget der bliver udbetalt i tilskud.
Et udviklingsprojekt skal have tilskudsberettigede udgifter for mindst 300.000 kr., mens pilotprojekter og projekter om videnoverførsel skal have tilskudsberettigede udgifter for mindst 150.000 kr.
Udviklingsprojekter og pilotprojekter skal gennemføres som samarbejdsprojekter, hvor mindst én af deltagerne i samarbejdet er primær jordbrugsproducent.
Både udviklings- og pilotprojekter samt projekter om videnoverførsel skal vedrøre produkter, der er omfattet af Traktatens bilag 1.
Både udviklings- og pilotprojekter samt projekter om videnoverførsel skal medfinansieres med midler fra jordbrugets promille- og produktionsafgiftsfonde.
Et projekt om videnoverførsel skal være til gavn for personer beskæftiget i mikro virksomheder, små virksomheder og mellemstore virksomheder.
Resultaterne fra projekterne skal offentliggøres.