Styrke akvakultursektorens konkurrenceevne og omstilling mod en mere miljøvenlig produktion.
Eksisterende salt- og ferskvandsdambrug, herunder økologiske dambrug samt FREA-anlæg, der som minimum havde en akvakulturproduktion i 2019.
Det samlede offentlige tilskud kan udgøre op til 40 % af de samlede, tilskudsberettigede udgifter til projektet, hvis tilskudsmodtager er mikro-, små og mellemstore virksomheder og 30 %, hvis tilskudsmodtager er store virksomheder. Tilskuddet kan højest udgøre 4,0 mio. kr. pr. projekt.
Tilskud til projekterne finansieres delvist af EU-midler fra den Europæiske Hav- og Fiskerifond (75 %) og delvist af nationale midler (25 %).
Miljøinvesteringer med henblik på at reducere udledningen af kvælstof, fosfor og organisk materiale samtidig med at produktionen øges. Der gives også tilskud til produktive investeringer med henblik på at øge produktionen uden der samtidig sker en reduktion i udledningen af kvælstof, fosfor og organisk materiale.