Formålet med tilskud til projekter under Fiskerikontrol - myndighed er at yde tilskud til Fiskeristyrelsen, så styrelsen kan kontrollere og håndhæve reglerne i den fælles fiskeripolitik. Fiskeristyrelsen kan søge om tilskud til aktiviteter, der sikrer den nødvendige administrative kapacitet i forhold til opfyldelse af den fælles fiskeripolitik.
Offentlige myndigheder, der har erfaring med kontrol af overholdelse af den fælles fiskeripolitik.
Det samlede offentlige tilskud kan udgøre op til 100 % af de samlede tilskudsberettigede udgifter.
Tilskud finansieres delvist af EU-midler fra den Europæiske Hav- og Fiskerifond (90 %) og delvist af nationale midler (10 %).
Uddannelse, drift (jf. EHFF art 76, stk. 2, k), projekter med henblik på IT-udvikling, studier og analyser, workshops og møder, udviklingsprojekter, forsøg og afprøvning, indkøb af udstyr, projekter, der sigter mod at implementere Unionens kontrol - og håndhævelsessystemer.