Handelsaftalen med Storbritannien (TCA) betyder, at den danske kvotetildeling på 21 fiskekvoter permanent reduceres
Under ordningen kan ejere af fiskefartøjer søge støtte til ophugning eller permanent ombygning af fartøjer til andre formål end fiskeri.
Støtten skal mindske de negative konsekvenser af brexit for fiskerisektoren ved at give erhvervet mulighed for at tilpasse sig den nye situation med reducerede kvoter.
Ordningen udmøntes under brexittilpasningsreserven. Du kan læse mere om udmøntningen af brexit-reserven for fiskerisektoren på Fiskeristyrelsens hjemmeside.
Under ordningen kan der ydes støtte til ejere af aktive fiskefartøjer. Der skal indsendes én ansøgning pr. fartøj. For at være berettiget til støtte skal ansøger efterleve ordningens støttebetingelser. Dette indebærer eksempelvis:
Ordningens øvrige betingelser, herunder krav om antagelighed, kan findes i bekendtgørelsen og vejledningen.
Du skal være opmærksom på, at støtte under denne ordning kan påvirke din mulighed for at modtage støtte fra andre brexit-ordninger. Hvis du ønsker at søge om støtte fra flere ordninger, skal du prioritere dine ansøgninger. Du kan læse mere om dine muligheder for at kombinere støtte fra brexit-ordningerne samt hvordan du prioriterer dine ansøgninger i kapitel 2 i vejledningen.
OBS: Fiskeristyrelsen udbetaler kun tilskud til ansøgninger fra virksomheder, der er momsregistreret, og som indsender ansøgningen ved brug af virksomhedslogin.
For denne ordning er der dog undtagelsesvis åbnet op for, at man indledningsvist kan oprette ansøgning med brug af personligt NemID ved login på ansøgningsportalen. Hvis du gør det, vil Fiskeristyrelsen efterfølgende rette henvendelse til dig med henblik på, at ansøgningen registreres med korrekt CVR-nummer.
Vi anbefaler, at man så vidt muligt opretter ansøgninger med virksomhedslogin.
Støtten til ophugning af fysiske fartøjer eller permanent ombygning af fartøjer til andre formål end fiskeri udgør 100 pct. af de støtteberettigede udgifter. Støtten til permanent ombygning af fartøjer til andre formål end fiskeri kan maksimalt udgøre 10 mio. kroner.
Du kan ansøge om støtte til et af følgende:
Hvordan støtten beregnes afhænger af, hvad du søger om støtte til. Tilsagn om støtte til ophugning beregnes enten på baggrund af fartøjets forsikringsværdi eller værdifastsættelse fra mægler.
Tilsagn om støtte til ombygning af et fiskefartøj beregnes på grundlag af udgifterne til ombygningen, dog maksimalt svarende til fartøjets forsikringsværdi eller værdifastsættelse fra mægler. Det maksimale støttebeløb til ombygning er i alle tilfælde 10 mio. kroner.
Hvis du ønsker at sælge de til det fartøj, der søges ombygget, hørende TCA-reducerede kvoter af torsk, tunge, pig- og slethvar og mørksej, og dette imødekommes af Fiskeristyrelsen, indgår købet heraf også i beregningen af støtten.
Du kan læse mere i afsnit 8 i vejledningen. Fiskeristyrelsen kan købe TCA-reducerede kvoter af torsk, tunge, pig- og slethvar og mørksej til følgende priser:
Der er afsat 204,4 millioner kroner til ordningen.
Ordningen finansieres af den Europæiske Union via brexittilpasningsreserven.