Ansøgningspuljens formål er at yde støtte til frivillige sociale indsatser og projekter, som udføres med henblik på dels at styrke den frivillige ulønnede indsats og dels at forebygge og afhjælpe problemer for socialt truede borgere eller borgere i en svær livssituation.
Der er 51,9 mio. kr. til fordeling i puljen.
– Projektets ansøger, målgruppe og formål skal ligge inden for ansøgningspuljens ansøgerkreds, målgruppe og formål.
– Projektet skal styrke den frivillige ulønnede indsats.
– Projektet skal forebygge og afhjælpe problemer for målgruppen.
– Ansøgningen skal indeholde en beskrivelse af projektets aktiviteter, og hvordan de kan forventes at bidrage til opfyldelse af projektets formål.
– Ansøgningen skal indeholde en tidsplan for projektet, som biddrager til opfyldelse af projektets formål.
– Ansøgningen skal indeholde klare, konkrete, præcise og målbare målsætninger på borgerniveau for det specifikke projekt.
– Projektet skal være socialt rettet.
– Der skal indgå frivilligt ulønnet arbejde eller engagement som et betydeligt element i projektet.
– Ansøgningen skal indeholde en beskrivelse af organiseringen af det specifikke projekt, og organiseringen skal understøtte gennemførelsen af projektet.
– Der skal være overensstemmelse mellem projektets budget og aktiviteter mv.
– Der skal indsendes budgetnoter.
– Ansøgningen skal beskrive det specifikke projekts sammenhæng mellem formål, målgruppe, aktiviteter, tidsplan, målsætninger på borgerniveau, frivilligt engagement, organisering, budget, mv.
Puljen forventes udmøntet ultimo august.