Som led i aftalen om Infrastrukturplan 2035 af den 28. juni 2021 er der afsat en pulje til at understøtte øget anvendelse af el-delebiler. Puljen er på 100 mio. kr. og skal udmøntes i 2023 og 2024.
Puljen kan søges af alle typer virksomheder og foreninger og partnerskaber mellem disse.
Der er afsat 51,772 mio. kr. til puljen i 2023 .
Tilskuddet kan udgøre op til 75 pct. af projektets støtteberettigede totalomkostninger ekskl. moms.
Vejdirektoratet forestår tildeling af tilskud til projekter under puljen.
Ansøgninger skal være Vejdirektoratet i hænde inden fredag den 6. oktober 2023 kl. 15.00, hvor ansøgningsportalen lukker.