Det overordnede formål med Godkendt Teknologisk Service er at bidrage til en bedre og mere effektiv viden- og teknologianvendelse i dansk erhvervsliv, der øger innovation, produktivitet og vækst i samfundet. Et særligt formål med Godkendt Teknologisk Service er at udvikle og overføre teknologisk viden til små og mellemstore virksomheder, der ikke har samme muligheder for selv at udvikle ny viden, som større virksomheder. GTS-nettet har således et særligt ansvar for at gøre danske SMV'er mere innovative og globalt konkurrencedygtige. Dette gælder både de virksomheder, der allerede i dag er forsknings-, udviklings- og innovationsaktive, og de virksomheder, der har behov for ny viden og teknologi, men ikke i dag er innovationsaktive.
GTS-nettets serviceydelser udvikles i en tæt kobling mellem på den ene side virksomhedernes efterspørgsel efter innovative teknologiske løsninger og på den anden side indsigten i den nyeste forskningsmæssige viden. I dette spænd udvikler og udbyder GTS-nettet unik viden og avancerede teknologiske serviceydelser, der kan løse kundernes aktuelle problemer og danne grundlag for vækst og udvikling. Det er i den forbindelse væsentligt, at de teknologiske serviceydelser kan tilbydes til de danske virksomheder, så snart de efterspørger disse. Herved accelererer GTS-nettet modning og implementering af relevante teknologier. Dette forudsætter, at GTS-institutterne opbygger kompetencerne og serviceydelserne risikovilligt på forkant af markedets behov. Formålet med GTS-resultatkontrakterne er at understøtte dette.
GTS-nettet varetage tre funktioner:
Det er kun Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS), der kan ansøge om medfinansiering. Der findes syv GTS-institutter i Danmark, maj 2017, der tilsammen udgør GTS-nettet. For at blive GTS-institut skal man godkendes af Uddannelses- og forskningsministeren for en 3-årig periode. Godkendelsen giver ikke ret til medfinansiering, men med udgangspunkt i godkendelsen kan Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte indgå 3-årige resultatkontrakter med GTS-institutterne.
GTS-institutterne er selvstændige, almennyttige forsknings- og videninstitutioner, der har fokus på at opbygge, indsamle og bearbejde den nyeste erhvervsrelevante viden og teknologi fra danske og udenlandske universiteter og andre forsknings- og videninstitutioner. Institutterne bringer denne viden og teknologi i aktiv anvendelse i danske virksomheder og myndigheder gennem at levere teknologiske serviceydelser på markedsmæssige vilkår. I GTS-institutternes arbejde med forskning, udvikling og innovation er der et særligt fokus på strategisk vigtige, perspektivrige og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingstemaer, der følger af den samfunds- og erhvervsmæssige udvikling, og som rummer særlige muligheder eller udfordringer for dansk erhvervsliv og det danske samfund.
På finansloven 2017 er der afsat 322 mio. kr. til Godkendt Teknologisk Service
Forud for en ansøgningsrunde fastlægges, hvilke vurderingskriterier og –krav, der skal gælde for prioriteringen mellem de indkomne ansøgninger. Typiske vurderingskriterier vil være:
Kriterierne kan dog tilpasses det konkrete opslag, f.eks. i forbindelse med vurderingen af infrastrukturaktiviteter og ved tematiserede udbud af GTS-tillægskontrakter.
Nuværende resultatkontraktsperiode udløber 31. december 2018. Forud for ansøgningen skal Uddannelses- og Forskningsministeren godkende ansøger som et Godkendt Teknologis Serviceinstitut. Selve resultatkontraktsansøgningerne for den kommende periode 2019-2021 skal fremsendes senest 1. september 2018.