Danmark er medlem af flere internationale forskningsfaciliteter, der giver forskere og virksomheder unikke muligheder for at undersøge materialers struktur og funktion. Dette kan styrke virksomheders udviklings- og innovationsaktiviteter inden for materialeteknologi. Dog viser erfaringen, at kun de største og mest forskningsaktive virksomheder har kompetencerne til at udnytte disse faciliteter. Deres erhvervspotentiale afhænger i høj grad af videnmiljøer, der kan bistå virksomhederne i brugen af faciliteterne.
Derfor uddeler Uddannelses- og Forskningsstyrelsen midler til etablering af et sekretariat, som skal understøtte danske virksomheders brug af nationale og internationale forskningsinfrastrukturer – særligt European Spallation Source (ESS).
Ansøgere skal have omfattende viden om internationale forskningsfacilite-ter, især ESS og materialeforskningsfaciliteter. Ansøgere skal kunne do-kumentere, at sekretariatets personale har forskningsfaglige kompetencer (minimum ph.d.-niveau) inden for synkrotron- og/eller neutronspredning samt erfaring med eksperimenter på store synkrotron- og/eller neutronfaciliteter.
Desuden skal centrale danske videnmiljøer inden for synkrotron- og neutronspredning være involveret i projektet, herunder ESS-fyrtårnsmiljøerne, som er oprettet for at styrke kapacitetsopbygningen i forhold til ESS. Ansøgningen skal beskrive, hvordan de relevante videninstitutioner vil blive involveret, og hvordan de vil bidrage til sekretariatets aktiviteter.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen udmønter 1,5 mio. kr.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen forbeholder sig retten til kun at tildele en del af midlerne afhængig af ansøgningernes kvalitet.
Ansøgningerne vil blive vurderet ud fra følgende kriterier uden prioritering:
Ansøgningsfristen er 1. oktober 2025 kl. 12.00.
Afgørelser sendes ultimo oktober.