Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) har fået til opgave at udmønte midler til det politisk fastsatte tema Styrket klinisk og uafhængig forskning 2026-2029.
DFF tager forbehold for, at den konkrete ordlyd i de politisk fastsatte aftaletekster for ovenstående tema kan ændre sig i løbet af perioden frem mod 2029. Såfremt der mod forventning måtte ske ændringer i ordlyden, vil det ske i forbindelse med de årlige forhandlinger om fordeling af forskningsreserven. Eventuelle justeringer i aftaleteksterne vil blive implementeret i dette opslag og formidlet på fondens hjemmeside senest i januar i det givne år, hvor de berørte temaers kommende ansøgningsfrister er placeret.
Der er i 2026 samlet afsat 200 mio. kr. (inkl. overhead) med henblik på at styrke den kliniske og uafhængige forskning samt udvikling af bedre behandlinger og metoder til diagnosticering af sygdomme, jf. Strategi for life science frem mod 2030 (2024). Midlerne skal styrke patientnær klinisk og uafhængig forskning, herunder på områder med begrænset kommerciel interesse og/eller begrænsede muligheder for ekstern finansiering (f.eks. fra fonde).
I henhold til aftaleteksten skal indsatsen samlet set bidrage til ny viden om forebyggelse, effekten af standardbehandlinger og tilhørende bivirkningsprofil, forskning indenfor lægemidler og medicinsk udstyr, forskning i stofbrug, forskning i prioritering i sundhedsvæsenet (prioriteringsforskning), forskning i sjældne sygdomme som f.eks. Lowes syndrom samt ny viden om anvendelse, implementering og effekt af eksisterende og tidsbesparende pleje- og behandlingsformer. Hertil kan indsatsen støtte forskning i behandling af f.eks. kræftsygdomme og hjertesygdomme med radionuklidterapi (behandling med radioaktive lægemidler) samt eventuelt tilhørende udredning. Indsatsen kan derudover understøtte forskning, der belyser sammenhæng mellem indtag af højtforarbejdede fødevarer og sundheds- og ernæringsmæssige konsekvenser, herunder sygdomsrisici og kostkvalitet.
Herudover skal indsatsen styrke forskning forbundet med omstillingen til det borgernære, sammenhængende og bæredygtige sundhedsvæsen, herunder i kommunalt regi og i forhold til omstillingen til det primære sundhedsvæsen, jf. Aftale om sundhedsreform (2024). Indsatsen skal endvidere styrke forskning, der på sigt kan ligge til grund for at forebygge eller bekæmpe udvikling af antimikrobiel resistens (AMR), jf. National handlingsplan for antimikrobiel resistens hos menneskerDu kan læse om ph.d.- og postdocstipendier i opslagets afsnit 6.2.5. (2025). Herudover skal indsatsen styrke klinisk forskning i demens, herunder bl.a. forebyggelses- og behandlingsstrategier, livsstilsinterventioner med fokus på risikofaktorer, hvor forebyggelsesindsatsen kan målrettes mere effektivt, samt bedre diagnosticeringsmetoder af demens.
Indsatsen skal endvidere styrke forskningen i ulighed i sundhed på baggrund af bl.a. køn, handicap, geografi, arbejdsmiljø og socioøkonomiske vilkår, kronisk sygdom samt langsigtede bivirkninger af hormonbehandling til personer under 18 år.
Varigheden af forskningsprojektet er op til fem år.
DFF giver ikke støtte med tilbagevirkende kraft. Der kan derfor ikke søges om forskningsmidler til aktiviteter, der allerede har fundet sted på det tidspunkt, hvor fonden træffer afgørelse.
For yderligere oplysninger henvises til Opslag af tematiske forskningsmidler 2026-2029.
Tematisk forskning sigter særligt mod at skabe viden om og/eller bidrage til nye løsninger på væsentlige samfundsudfordringer. DFF lægger stor vægt på, at ansøgninger til fonden skal baseres på forskernes egne, originale idéer og initiativer.
DFF understreger, at opslaget er åbent for alle typer af forskning, og at der er mulighed for forskning inden for og på tværs af alle faglige discipliner, som på vidt forskellig vis kan bidrage med relevant og nyskabende viden om eller nye løsninger på de konkrete, tematiserede samfundsudfordringer.
Jf. Uddannelses- og Forskningsstyrelsens Kortlægning af klinisk forskning og finansiering heraf (2021) kan klinisk forskning kort beskrives som den praktisk orienterede del af den sundhedsvidenskabelige forskning, som bl.a. omhandler beskrivelse af patienternes sygdomsbilleder og sygdomsforløb, vurdering af diagnostiske metoder og gennemprøvning af forskellige former for behandling.
Alle ansøgninger skal indeholde en klar og tydelig beskrivelse af, hvorledes projektet falder inden for "Klinisk og uafhængig forskning" og desuden beskrive projektets forventede eller potentielle samfundsmæssige impact. DFF vil i den forbindelse lægge særligt vægt på, om forskningsprojekterne er inden for områder med begrænset kommerciel interesse og/eller begrænsede muligheder for ekstern finansiering (f.eks. fra fonde).
Projektet skal ledes af en ansøger og en navngiven Co-PI. Ansøger og Co-PI skal indgå i et relevant og forpligtende samarbejde om et fælles forskningsprojekt. Det konkrete samarbejde mellem ansøger og Co-PI vil afhænge af det enkelte forskningsprojekt, men rollefordelingen skal fremgå klart af ansøgningen. Ansøger er hovedansvarlig over for fonden i tilfælde af en bevilling.
Både ansøger og Co-PI skal have opnået ph.d.-graden (eller tilsvarende kvalifikationer, f.eks. en positiv adjunktbedømmelse) på tidspunktet for ansøgningsfristen.
Ansøgers og Co-PI's hidtidige resultater vil blive vurderet i relation til deres karriereforløb og i relation til de videnskabelige udfordringer i det ansøgte projekt.
Du kan søge om midler til indlejrede ph.d.- og postdocstipendier, når disse er velintegrerede og udfylder en tydelig, selvstændig funktion i forskningsprojektet. Indlejrede postdoc-kandidater skal have opnået ph.d.-graden inden for de seneste 4 år før udløbet af ansøgningsfristen. Specifikke orlovsperioder skal fratrækkes ved beregning af ph.d.-alder, jf. afsnit 12. Du kan læse om indlejrede ph.d.- og postdocstipendier i opslagets afsnit 6.4.5.
Forskningsprojektet skal udføres af flere forskere, herunder både en ansøger og en Co-PI, og være kendetegnet ved at være et koordineret og forpligtende samarbejde om en velafgrænset problemformulering. Forskningsaktiviteterne skal skabe synergi mellem eventuelle delprojekter.
Alle opførte projektdeltageres rolle (VIP, TAP og uanset DFF-finansiering eller ej) skal være tilstrækkelig balanceret, og deltagernes konkrete rolle skal være beskrevet og retfærdiggjort.
Forskningsprojektet skal desuden være af høj international kvalitet og indeholde internationalt samarbejde i relevant omfang. Hvis forskningsprojektet er indlejret i en særlig lokal kontekst, forventes det, at der argumenteres herfor, ligesom der også skal argumenteres for en eventuelt begrænset internationalisering. DFF forudsætter under alle omstændigheder, at forskningsprojektet relaterer til den internationale state of the art inden for området.
Ansøgningen skal skrives på engelsk.
Bemærk: Med Opslag af tematiske forskningsmidler 2026-2029 indfører DFF begrænsninger på antallet af ansøgninger, man kan indsende, og på det antal aktive bevillinger man kan have på tværs af fondens puljer.Hjemlen til at fastsætte regler om begrænsninger fremgår af § 32, stk. 1, nr. 6, jf. § 1, nr. 6, i lov nr. 1646 af 16. december 2025.
Med ovenstående hjemmel er der i § 9 i bekendtgørelse nr. 398 af 24/03/2026 om bevillingsfunktionen m.v. under Danmarks Frie Forskningsfond fastsat følgende begrænsninger af det antal ansøgninger, en ansøger kan indsende:
1) At en ansøger højst kan indsendes én ansøgning årligt, og2) At en ansøger med to eller flere aktive bevillinger fra fonden ikke kan indsende ansøgninger.
Du kan læse mere om begrænsningerne i Opslag af tematiske forskningsmidler 2026-2029, afsnit 2.
Du kan søge om op til 5.000.000 kr. ekskl. overhead. Budgettet skal udarbejdes i den obligatoriske budgetskabelon, som downloades i e-grant.
Der er ikke fastsat en nedre grænse for beløbsrammen, og det er op til ansøger at vurdere, hvor mange midler der ansøges (inden for den maksimalt tilladte beløbsramme), og som er påkrævet for at gennemføre det konkrete forskningsprojekt. Projekt- og beløbsstørrelse har ikke betydning for vurderingen af ansøgningen, men fonden vil lægge vægt på, hvorvidt der i det ansøgte projekt er en klar sammenhæng mellem budget, tidsplan og arbejdsplan.
Til udmøntning af midlerne og behandling af ansøgninger til de politisk fastsatte temaer i Opslag af tematiske forskningsmidler 2026-2029 nedsætter DFF en række tematiske udvalg.
Det vil altid indgå i den samlede vurdering, om DFF mener, at et ansøgt projekt gavner dansk forskning
Hvis din ansøgning lever op til kravene for realitetsbehandling, jf. afsnit 7, vil den blive behandlet i det relevante tematiske udvalg eller faglige råd. Behandlingen sker med udgangspunkt i vurderingskriterierne, jf. afsnit 8, og de specifikke krav til temaet "Klinisk og uafhængig forskning".
Ved bedømmelse af din ansøgning foretager det faglige udvalg en konkret, faglig vurdering af, om du som ansøger lever op til de følgende krav. Hvis udvalget vurderer, at du ikke lever op til følgende krav, vil du modtage afslag:
På grund af konkurrencen mellem ansøgninger er det ikke givet, at en opfyldelse af kriterierne vil føre til en bevilling.
Ansøgninger til "Klinisk og uafhængig forskning 2026" sendes ikke i ekstern bedømmelse, med mindre særlige forhold gør sig gældende.
Du kan læse mere om behandlingsprocedurer i DFF, herunder også ekstern bedømmelse, i afsnit 14.
For yderligere oplysninger henvises til Opslag af tematiske forskningsmidler 2026-2029.
Alle ansøgninger skal være uploadet i ansøgningssystemet e-grant senest den 2. juni 2026 kl. 12:00.
Du kan på fondens hjemmeside se, hvornår ansøgningerne bliver behandlet.Ca. to uger efter at det tematiske udvalg har truffet beslutning, får du en kort besked via e-grant om, hvorvidt du har fået en bevilling eller et afslag på ansøgningen.
DFF offentliggør en oversigt over de ansøgere, der har opnået bevilling ca. tre til fire uger efter det tematiske udvalg har truffet afgørelse.
Du kan se tidligste og seneste projektstartdato for det ansøgte projekt under temaet på fondens hjemmeside.