Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) har fået til opgave at udmønte midler til det politisk fastsatte tema Forskning inden for det specialiserede socialområde .
Der er i 2026 samlet afsat 40 mio. kr. (inkl. overhead) med henblik på at styrke praksisnær forskning på det specialiserede socialområde. I henhold til aftaleteksten skal forskningen bl.a. bidrage til forskningsbaseret vidensopbygning om det specialiserede socialområde særligt vedrørende styring, effekter, virkninger og forebyggelse. Herunder kan forskningen bidrage med øget viden om omkostningseffektive indsatser, forebyggelse eller incitamenter til at sikre det rette tilbud til den rette borger til rette tid. Endvidere kan midlerne understøtte forskning i effektive indsatser målrettet borgere med særligt komplekse behov på botilbud, herunder med henblik på at forebygge mistrivsel, samt forskning i og udvikling af måleinstrumenter til at vurdere resultater og effekt af indsatser rettet mod særligt udsatte og sårbare grupper i samfundet, herunder personer med funktionsnedsættelse.
Det er centralt, at forskningen kobles til praksis, eksempelvis gennem samarbejde med eksperter på området før, under og efter udførelsen af forskningen, herunder at forskningsresultater gøres let tilgængelige for relevante uddannelser, arbejdspladser og foreninger. Derudover er det centralt, at forskningen bedst muligt understøtter vidensudvikling på socialområdet, herunder viden om effekter af sociale indsatser, bl.a. ved anvendelse af nationale registerdata.
Det specialiserede socialområde har ikke en entydig definition, men omfatter børn, unge og voksne, der har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Det spænder således over personer med forskellige behov, som skal imødekommes af forskellige indsatser inden for områderne handicap, socialpsykiatri og udsathed. Områderne er derudover præget af forskellige faglige tilgange og metoder til at afdække den enkeltes behov og fremme den enkeltes mulighed for at udvikle sig, klare sig selv eller lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten.
DFF henviser i øvrigt til rapporten Anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling på socialområdet (2024), som er udarbejdet af Ekspertudvalget på socialområdet.
For at sikre kapacitetsopbygning stiller DFF krav om, at alle ansøgninger skal inkludere mindst én ph.d.-studerende eller postdockandidat, jf. de temaspecifikke krav nedenfor.
DFF stiller krav om, at ansøgninger til temaet skal være praksisnære forskningsprojekter, dvs. forskning, der har som formål at løse konkrete problemer i virkelige situationer, og som involverer forskere og praksis i et samarbejde omkring at udvikle viden, der er både teoretisk funderet og praktisk anvendeligt. Praksisnær forskning kan bedrives med anvendelse af forskellige metoder, der knytter sig til den lokale og konkrete praksis, som forskningen vedrører. DFF anvender ingen bestemt definition af, hvilke metoder der anvendes til at udføre den praksisnære forskning, og opslaget er åbent for såvel teoretiske som empirisk orienterede, praksisnære forskningsprojekter. I appendikset til ansøgningen skal du redegøre for, hvordan forskningsprojektet er praksisnært og argumentere for projektets relevans for det konkrete praksisfelt, som forskningsprojektet vedrører. Forskningsprojektet skal i videst muligt omfang indebære et samarbejde med relevante aktører fra praksisfeltet før, under og efter forskningsprojektet, således at projektets resultater kan indlejres og omsættes i – og dermed potentielt forandre – praksisfeltet. Relevante aktører kan eksempelvis være myndigheder (f.eks. kommuner), uddannelsesinstitutioner eller frontmedarbejdere og ledere, som arbejder i det konkrete praksisfelt.
Varigheden af forskningsprojektet er op til fem år.
DFF giver ikke støtte med tilbagevirkende kraft. Der kan derfor ikke søges om forskningsmidler til aktiviteter, der allerede har fundet sted på det tidspunkt, hvor fonden træffer afgørelse.
For yderligere oplysninger henvises til Opslag af tematiske forskningsmidler 2026.
Tematisk forskning sigter særligt mod at skabe viden om og/eller bidrage til nye løsninger på væsentlige samfundsudfordringer. DFF lægger stor vægt på, at ansøgninger til fonden skal baseres på forskernes egne, originale idéer og initiativer.
DFF understreger, at opslaget er åbent for alle typer af forskning, og at der er mulighed for forskning inden for og på tværs af alle faglige discipliner, som på vidt forskellig vis kan bidrage med relevant og nyskabende viden om eller nye løsninger på de konkrete, tematiserede samfundsudfordringer.
Når du skriver en ansøgning til DFF, skal du være særligt opmærksom på, at ansøgningen opfylder temaets formål, og at den lever op til fondens vurderingskriterier. Alle opførte projektdeltageres rolle (VIP, TAP og uanset DFF-finansiering eller ej) skal være tilstrækkelig balanceret, og deltagernes konkrete rolle skal være beskrevet og retfærdiggjort.
Projektet skal ledes af en ansøger og en navngiven Co-PI. Ansøger og Co-PI skal indgå i et relevant og forpligtende samarbejde om et fælles forskningsprojekt. Det konkrete samarbejde mellem ansøger og Co-PI vil afhænge af det enkelte forskningsprojekt, men rollefordelingen skal fremgå klart af ansøgningen.Ansøger er hovedansvarlig over for fonden i tilfælde af en bevilling.
Både ansøger og Co-PI skal have opnået ph.d.-graden (eller tilsvarende kvalifikationer, f.eks. en positiv adjunktbedømmelse) på tidspunktet for ansøgningsfristen.Ansøgers og Co-PI's hidtidige resultater vil blive vurderet i relation til deres karriereforløb og i relation til de videnskabelige udfordringer i det ansøgte projekt.
I din ansøgning skal der indgå mindst én ph.d.-studerende eller én postdockandidat. Indlejrede ph.d.- og postdocstipendier skal være velintegrerede og udfylde en tydelig, selvstændig funktion i forskningsprojektet. Kravet skal være med til at understøtte den politiske intention om at opbygge forskningskapaciteten på området.Indlejrede postdoc-kandidater skal have opnået ph.d.-graden inden for de seneste 4 år før udløbet af ansøgningsfristen. Specifikke orlovsperioder skal fratrækkes ved beregning af ph.d.-alder, jf. afsnit 12. Du kan læse om indlejrede ph.d.- og postdocstipendier i opslagets afsnir 6.5.5.
Forskningsprojektet skal desuden være af høj international kvalitet og indeholde internationalt samarbejde i relevant omfang. Hvis forskningsprojektet er indlejret i en særlig lokal kontekst, forventes det, at der argumenteres herfor, ligesom der også skal argumenteres for en eventuelt begrænset internationalisering. DFF forudsætter under alle omstændigheder, at forskningsprojektet relaterer til den internationale state of the art inden for området.
Ansøgningen skal skrives på engelsk.
Du kan læse om de temaspecifikke krav i Opslag af tematiske forskningsmidler 2026.
Bemærk: Med Opslag af tematiske forskningsmidler 2026 indfører DFF begrænsninger på antallet af ansøgninger, man kan indsende, og på det antal aktive bevillinger man kan have på tværs af fondens puljer.Hjemlen til at fastsætte regler om begrænsninger fremgår af § 32, stk. 1, nr. 6, jf. § 1, nr. 6, i lov nr. 1646 af 16. december 2025. Med ovenstående hjemmel er der i § 9 i bekendtgørelse nr. 398 af 24/03/2026 om bevillingsfunktionen m.v. under Danmarks Frie Forskningsfond fastsat følgende begrænsninger af det antal ansøgninger, en ansøger kan indsende: 1) At en ansøger højst kan indsendes én ansøgning årligt, og2) At en ansøger med to eller flere aktive bevillinger fra fonden ikke kan indsende ansøgninger.Du kan læse mere om begrænsningerne i Opslag af tematiske forskningsmidler 2026., afsnit 2.
Der kan søges om forskningsprojekter med en beløbsramme på op til 8.000.000 kr. ekskl. overhead/administrationsbidrag.Budgettet skal udarbejdes i den obligatoriske budgetskabelon, som downloades i e-grant.
Der er ikke fastsat en nedre grænse for beløbsrammen, og det er op til ansøger at vurdere, hvor mange midler der skal ansøges om (inden for den maksimalt tilladte beløbsramme), og som er påkrævet for at gennemføre det konkrete forskningsprojekt.
Projekt- og beløbsstørrelse har ikke betydning for vurderingen af ansøgningen, men fonden vil lægge vægt på, hvorvidt der i det ansøgte projekt er en klar sammenhæng mellem budget, tidsplan og arbejdsplan.
Til udmøntning af midlerne og behandling af ansøgninger til de politisk fastsatte temaer i Opslag af tematiske forskningsmidler 2026 nedsætter DFF en række tematiske udvalg.
Det vil altid indgå i den samlede vurdering, om DFF mener, at et ansøgt projekt gavner dansk forskning.
Hvis din ansøgning lever op til kravene for realitetsbehandling, jf. afsnit 7, vil den blive behandlet i det relevante tematiske udvalg. Behandlingen sker med udgangspunkt i vurderingskriterierne, jf. afsnit 8, og de specifikke krav til temaet "Forskning inden for det specialiserede socialområde 2026".
Ved bedømmelse af din ansøgning foretager det tematiske udvalg en konkret, faglig vurdering af, om du som ansøger lever op til de følgende krav. Hvis udvalget vurderer, at du ikke lever op til følgende krav, vil du modtage afslag:
På grund af konkurrencen mellem ansøgninger er det ikke givet, at en opfyldelse af kriterierne vil føre til en bevilling.
Ansøgninger til "Forskning inden for det specialiserede socialområde 2026" sendes ikke i ekstern bedømmelse, med mindre særlige forhold gør sig gældende.
Du kan læse mere om behandlingsprocedurer i DFF, herunder også ekstern bedømmelse, i afsnit 14.
Alle ansøgninger skal være uploadet i ansøgningssystemet e-grant senest den 3. juni 2026 kl. 12:00.
Ansøgningerne bliver behandlet i September 2026. Ca. to uger efter at det tematiske udvalg eller faglige råd har truffet beslutning, får du en kort besked via e-grant om, hvorvidt du har fået en bevilling eller et afslag på ansøgningen.
DFF offentliggør en oversigt over de ansøgere, der har opnået bevilling ca. tre til fire uger efter det tematiske udvalg eller faglige råd har truffet afgørelse.
Startdatoen for det ansøgte projekt skal ligge mellem tidligst 1. marts 2027 og senest 1. december 2027.