Innovationsfonden investerer i, at lovende idéer omsættes til løsninger, der skaber vækst og beskæftigelse i Danmark, og som desuden bidrager til at løse nogle af samfundets udfordringer. Innobooster er Innovationsfondens program for vidensbaserede innovationsprojekter i små og mellemstore virksomheder og iværksættervirksomheder.
Et Innobooster‐projekt kan på en innovativ måde være med til at udvikle og markedsmodne et nyt produkt eller en ny service, der har et økonomisk og samfundsmæssigt potentiale. Du kan også få en investering, hvis formålet er at opnå en betydelig forbedring af en proces i din virksomhed, så jeres konkurrenceevne forbedres markant. Alle disse forskellige former for innovationer defineres i disse retningslinjer samlet som en "løsning". For at du kan udvikle en ny løsning, kan der være brug for at tilføre din virksomhed ekspertviden gennem et samarbejde med en vidensinstitution og/eller en privat vidensvirksomhed. Det kan også være, at du har brug for at ansætte en ny medarbejder med særlige kompetencer. En medfinansiering fra Innobooster skal, uanset type af løsning, være med til at mindske virksomhedens ekstraordinære risiko ved innovationsprojektet. Samtidig skal løsningen kunne medvirke til at løse samfundsrelaterede udfordringer inden for tre politisk definerede temaer:
Det er en forudsætning for at deltage i Innobooster, at din virksomhed ligger inden for rammerne af EU Kommissionens definition af en SMV. Det vil bl.a. sige, at virksomheden skal have under 250 ansatte samt en årlig omsætning på højst 50 mio. EUR. årligt eller en årlig samlet balance på maksimalt 43 mio. EUR.
Derudover skal din virksomhed kunne opfylde et af disse to nedenstående økonomiske kriterier:
Du skal have et CVR nummer for at søge.
Der er afsat ca. 300 mio. DKK til Innobooster årligt.
Innobooster investerer mellem 50.000 DKK og 5 mio. DKK i nyskabende produkt- eller procesorienterede projekter med et stærkt forretningsmæssigt potentiale, hvor ny viden bringes i spil.
Ansøgningerne vurderes efter følgende kriterier:
Idéens kvalitet – kvaliteten af forskningen og innovationen Impact – værdiskabelse i og efter projektperioden Kvalitet af eksekvering – effektivitet i projektets udførelse og implementering af projektets resultater
Innobooster bestræber sig på at behandle alle ansøgninger inden for 10-12 uger.
Hvis Innovationsfonden vurderer, at ansøgningen er kvalificeret i forhold til de opstillede vurderingskriterier, er processen følgende:
• Søger virksomheden under 1.500.000 DKK, modtager virksomheden en bevilling. Der bevilges efter EU´s statsstøtteregler for de minimis på max EUR 200.000.
• Søger virksomheden over 1.500.000 DKK bliver virksomheden inviteret til at præsentere sin idé og Innobooster-projekt mundtligt for et ekspertpanel bestående af eksterne innovationseksperter samt medarbejdere fra Innovationsfonden. Panelet indstiller herefter projektet til afslag eller godkendelse. Den samlede proces for projekter med en investering over 1.500.000 DKK vil derfor tage op til 1-2 måneder længere.
Læs retningslinjerne på www.innofond.dk for yderligere beskrivelse af ovenstående formål, regler, krav og bedømmelsesprocesser. Her finder du svar på de fleste spørgsmål.